tirsdag den 22. marts 2011

Opskrift på Panama tærte (chokoladekage med mandler)

Kære alle læseveninder! Tak for sidst det var rigtig hyggeligt - og jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.

Min opskrift på Panama-tærte (bedst når den har stået i køleskabet et par timer)

7 æggeblommer røres skummende med 140 g flormelis. Så blander man 140 g blødgjort chokolade i. Den stive skum af de 7 æggehvider og 140 g hakkede mandler med den brune hinde blandes i.

En springform smøres og drysses med mel. Kagen bages ved 175 grader i ca. 45 min.
Kagen afkøles og gennemskæres (med en sytråd)
Fyldes med creme og stryges med creme overalt udvendig og pyntes med 50 g hakkede mandler (uden den brune hinde)

Creme: 140 g smør (marg.) og 140 g sukker røres løst sammen og derefter røres 200 g blødgjort chokolade og 2 hele æg i.

PS: i stedet for mandler kan hasselnødder bruges - det havde jeg gjort

God fornøjelse

2 kommentarer:

  1. Hej igen! jeg ville skrive opskriften i et word dokument og vedhæfte men kan ikke se hvordan jeg vedhæfter dokumenter. Ved godt jeg har nedsat syn ja - men er jeg helt blind?) Tina

    SvarSlet
  2. Dit syn er fint. Men man kan ikke linke til et word dokument. Jeg tror at man kan linke til et google dokument. Jeg undersøger det, så vi er klar til næste opskrift.
    Det var da en fantastisk kage.
    KH. Jeanet

    SvarSlet